Rejsevaccination
Hvis du skal ud at rejse, kan du se herunder, hvordan du skal forholde dig og også se priserne på diverse vacciner.
Ved udlandsrejse kan vi give alle relevante vaccinationer forud for rejsen, rådgive om malariamedicin og om eventuelt nødapotek. Det er vigtigt, at du i god tid retter henvendelse, da der måske skal vaccineres flere gange med ugers interval.
Undersøg eventuelt selv vaccinationsbehov hos Statens Seruminstitut , som vi opfatter som den mest troværdige danske informationskilde på dette område.
For at rådgive må vi have visse informationer forud for din rejse. Bestil en tid, gerne ca. to måneder før din afrejse og vær klar til at besvare følgende spørgsmål:
- Rejsemål (land/flere lande – og ved store lande: hvilke områder af landet)
- Rejsens længde – og afrejsedato
- Rejsemåde (fx charter, erhvervsrejse, rygsækrejse, udstationering)
- Rejseadfærd (fx kontakt til dyr, tæt kontakt til lokalbefolkningen, seksuel kontakt til lokalbefolkningen)
- Antal voksne og børn (og NB!) alderen på dem der skal vaccineres
- Oplysning om evt. tidligere rejsevaccinationer
- Hvis du har spørgsmål, som du ønsker besvaret allerede inden konsultationen, kan du slutte din email af med det, og vi vil besvare din mail hurtigst muligt